Journal

Sæsonplan i svømning: en skabelon til klubtrænere

Planlæg svømmesæsonen baglæns fra hovedstævnet: faser, træningsblokke og ugentlig belastning – med en gennemarbejdet 40-ugers skabelon til en klubgruppe.

Findes også på English · Svenska · Deutsch · Español · Français · Italiano · Nederlands · Norsk · Suomi

En svømmeklubs sæsontavle i Swim Suite med træningsfaser for fire grupper og én fases ugentlige mængder åbne, over et tomt bassin set fra under vandet

Hvad er en sæsonplan i svømning?

En sæsonplan i svømning er trænerens kort fra sæsonens første træningspas til det stævne, gruppen sigter mod, delt op i faser, træningsblokke og uger. Den afgør, hvad hver del af sæsonen skal bruges til, før nogen skriver et eneste sæt.

Uden en plan driver træningen hen mod det, træneren havde lyst til den dag. Med en plan har hvert træningspas en grund til at være der, og når en uge går galt – sygdom, et lukket svømmebad, en eksamensperiode – kan træneren se, hvad der gik tabt, og hvor det kan hentes igen.

Sæsonplanens tre niveauer

Enhver periodiseret plan har, uanset hvordan den er tegnet, de samme tre niveauer. Når de har et navn, bliver samtalen mellem trænerne præcis.

NiveauGængs betegnelseTypisk længdeHvad det afgør
SæsonMakrocyklus16–52 ugerHovedstævnet, faserne og deres rækkefølge
BlokMesocyklus3–6 ugerÉt træningsfokus og dets belastningsprogression
UgeMikrocyklus7 dagePassenes rækkefølge, hårde og lette dage, samlet mængde

Under ugen ligger træningspasset, og under passet ligger sættet. De hører også til planen, men de ændrer sig ofte. Sæsonen og dens blokke bør sjældent ændres, og kun af en grund, træneren kan sætte ord på.

Sådan bygger du en sæsonplan baglæns

Start fra datoen for det vigtigste stævne, og arbejd dig tilbage til i dag. Planlægger du fremad fra september, får du en sæson, der topper, når ugerne tilfældigvis slipper op.

  1. Fastlæg hovedstævnet. Ét pr. formtop. En gruppe kan have to formtoppe i en sæson, sjældent tre.
  2. Placér nedtrapningen. En til tre uger før hovedstævnet, afhængigt af svømmernes alder og træningsbelastning.
  3. Placér konkurrencefasen. Fire til otte uger før nedtrapningen, hvor arbejde i konkurrencetempo og stævner tager over.
  4. Fyld de resterende uger med forberedelse. Først generel forberedelse (aerob base, teknik, styrke), derefter specifik forberedelse (de energisystemer, gruppens hoveddiscipliner kræver).
  5. Sæt de faste datoer ind. Skoleferier, lukkede svømmehaller, træningslejre og de mindre stævner. De afgør oftere end fysiologien, hvor restitutionsugerne falder.
  6. Skriv først derefter blokkene. Hver blok får ét fokus og et belastningsmål, og cirka hver fjerde uge er lettere.
Diagram over en sæson fra første træningspas til konkurrencedagen: generel forberedelse, specifik forberedelse, en konkurrencefase på 4 til 8 uger, en nedtrapning på 1 til 3 uger og hovedstævnet, nummereret 1 til 4 fra stævnet og baglæns, derefter de faste datoer: skoleferier, lukkede svømmehaller, træningslejre og mindre stævner
Planlæg i den modsatte rækkefølge af, hvordan sæsonen forløber: stævne, nedtrapning, konkurrencefase og til sidst forberedelse.

En gennemarbejdet 40-ugers skabelon

Her er en komplet sæson for en konkurrencegruppe af 14- til 16-årige, der træner otte vandpas om ugen. Den har to formtoppe: kortbanemesterskaber i uge 16 og langbanemesterskaber i uge 40. Mængderne er et eksempel for denne type gruppe, ikke en opskrift på din.

UgerFaseFokusUgentlig mængde
1–2OpstartTeknik, tilvænning20–25 km
3–8Generel forberedelseAerob base, øvelser, benspark, styrketræning på land32–40 km
9–12Specifik forberedelseTærskel, tempo i hoveddisciplinen, starter og vendinger38–42 km
13–14KonkurrenceKonkurrencetempo, et klubstævne som generalprøve34–36 km
15–16Nedtrapning og kortbanemesterskaberFart, hvile, konkurrence18–24 km
17–18RestitutionLet aerob, teknik, ferie15–20 km
19–26Generel forberedelse IIAerob kapacitet, større mængde38–45 km
27–32Specifik forberedelse IITærskel, VO₂ max-sæt, konkurrencetempo40–44 km
33–37Konkurrence IIKonkurrencetempo, to kvalifikationsstævner34–38 km
38–40Nedtrapning og langbanemesterskaberFart, hvile, konkurrence18–26 km

To ting i skabelonen er bevidste. Den anden forberedelsesfase er længere og tungere end den første, fordi langbanestævnet er sæsonens hovedmål. Og nedtrapningen til kortbane er kun to uger: En gruppe, der stadig bygger op mod juli, har hverken brug for eller råd til en fuld hvileperiode før december.

Søjlediagram over den ugentlige mængde gennem 40-ugers skabelonen, farvet efter fase, der stiger til omkring 42 km før en nedtrapning til kortbanemesterskaberne i uge 16 og til omkring 45 km før en nedtrapning til langbanemesterskaberne i uge 40
40-ugers skabelonen med én søjle pr. uge, tegnet ud fra mængdeintervallerne i tabellen ovenfor.

Sådan ser én blok ud

Zoom ind på uge 27 til 30, den første blok i specifik forberedelse II. Belastningen stiger i tre uger og falder i den fjerde, så svømmerne optager arbejdet i stedet for at tage trætheden med ind i næste blok.

UgeMængdeNøglesætFormål
2740 km2 tærskel, 1 konkurrencetempoFalde til i blokken
2842 km2 tærskel, 1 VO₂ max, 1 konkurrencetempoOpbygning
2944 km2 tærskel, 2 VO₂ max, 1 konkurrencetempoBlokkens højeste belastning
3034 km1 tærskel, 1 konkurrencetempo, testsætOptag arbejdet, og mål derefter

Testsættet i uge 30 er det, der gør blokken ærlig. Gentag den samme test i slutningen af hver blok – for eksempel faste 8 × 100 på et bestemt interval – så begynder sæsonplanen at levere beviser i stedet for håb. Tæller du også tagcyklusser på én længde i hver gentagelse, viser testen desuden, om en hurtigere tid kom fra længere tag eller højere tagfrekvens.

Fire søjler for uge 27 til 30: 40, 42 og 44 km med stigende antal tærskel- og VO2 max-sæt, derefter 34 km i uge 30 med et testsæt
Tre ugers opbygning og én lettere uge til at optage arbejdet og måle det.

Hvor lang skal en nedtrapning i svømning være?

En nedtrapning – på svømmesprog ofte bare taper – varer typisk en til tre uger, hvor mængden skæres med cirka 40 til 60 procent, mens intensiteten bevares. Yngre svømmere og grupper med lavere ugentlig mængde har brug for den korte ende; ældre svømmere, der kommer fra hård træning, har brug for den lange.

Fejlen, du skal undgå, er at skære i intensiteten sammen med mængden. Svømmere, der kun svømmer let de sidste 14 dage, møder typisk op udhvilede, men flade. Behold korte indsatser i konkurrencetempo i hver nedtrapningsuge, og skær i distancen omkring dem.

Typiske fejl i sæsonplanlægningen

De fleste sæsonplaner, der slår fejl, gør det på de samme få måder, og ingen af dem handler om fysiologien.

  • At planlægge fremad. Sæsonen slutter, hvor ugerne slipper op, i stedet for hvor stævnet ligger.
  • For mange formtoppe. Når hvert stævne behandles som vigtigt, får ingen af dem en rigtig nedtrapning.
  • Ingen restitutionsuger. Belastning, der kun går op, holder op med at være træning og bliver til nedslidning.
  • At ignorere kalenderen. En eksamensperiode eller et lukket svømmebad midt i den hårdeste blok ødelægger den. Sæt dem ind først.
  • En plan, ingen sammenligner med virkeligheden. Hvis den planlagte mængde og den mængde, svømmerne faktisk gennemførte, aldrig bliver stillet op ved siden af hinanden, er planen en ønskeseddel.

Hold planen og træningen forbundet

En sæsonplan i et regneark fungerer, indtil den første uge afviger fra planen. Så bliver træningspassene skrevet et andet sted, fremmødet ligger i et tredje ark, og i februar kan ingen sige, hvad gruppen faktisk har trænet.

Det hul er det, software til sæsonplanlægning lukker. I Swim Suite ligger makrocyklussen, blokkene og ugerne i én plan, træningspassene bygges inde i den, og fremmødet registreres på de samme pas, så planlagt og gennemført belastning står side om side for hver svømmer. Skal du stadig vælge et system til hele klubben, så start med sådan vælger du program til svømmeklubber.

Alle Swim Suite-abonnementer indeholder sæsonplanlæggeren, og den gratis prøveperiode på 14 dage kræver intet betalingskort, hvilket er længe nok til at lægge hovedstævnerne ind, placere nedtrapningerne og bygge den første blok. Siden med abonnementer og priser viser, hvad hver klubstørrelse koster.

Ofte stillede spørgsmål

De spørgsmål, trænere oftest stiller, når de sætter sig for at planlægge en sæson for første gang – som regel i august med en tom kalender og en mesterskabsdato, som forbundet allerede har fastlagt.

Hvor langt frem skal en svømmetræner planlægge?

En svømmetræner bør planlægge hele sæsonen på faseniveau, den næste blok i detaljer og den næste uge fuldt ud. At planlægge hvert eneste træningspas i sæsonen på forhånd er spildt arbejde, fordi svømmernes respons på de første blokke bør ændre de senere.

Hvor mange træningsblokke skal en sæson have?

De fleste klubsæsoner har otte til tolv blokke på tre til seks uger hver. Færre og længere blokke passer til yngre svømmere, der primært bygger en aerob base; kortere blokke passer til ældre svømmere, der arbejder på flere specifikke kvaliteter.

Skal årgangssvømmere følge en periodiseret plan?

Ja, men med færre faser og mindre variation i belastningen. For svømmere under 12 år handler planen mest om teknik og aerob udvikling med en let nedtrapning til de vigtigste stævner, og den største gevinst er, at træneren ved, hvad hver periode skal bruges til.

Læs videre